At rejse ud for at finde ind

30.03.2020

Folder - Sandplayterapi

At rejse ud for at finde ind

ayurveda - yoga - udrensning - kostvejledning
drømme - sandplay - meditation

Opholdet i Indien er fra 6 til 20 februar 2021

Rejsen er lavet i samarbejde med den indiske ayurvediske læge Dr. Rohit Borkar, forfatter, foredragsholder og madvejleder Lise Faurschou Hastrup samt vedisk astrolog Nicolay Marcus Zederlinn.

Rejsens overordnede mål

Denne rejse giver dig mulighed for at gennemgå en omfattende fysisk og psykisk udrensning.

Inden for den indiske helbredelseskunst ayurveda findes en virksom udrensningskur som kaldes Panchakarma. Kuren bliver på denne rejse kombineret med et bevidst indre arbejde mod et selvvalgt mål, som hver deltager har sat sig inden afrejse gennem en individuel sandplay-session. Vi vil på rejsen arbejde med natlige drømme, meditation og sandplay-terapi.

Lidt om ayurveda

Ayurveda er en 5000 år gammel livsvisdom om, hvordan mennesker kan skabe en livsstil i balance både fysisk, psykologisk og spirituelt.
En grundtanke indenfor ayurveda er, at vi alle er født med et helt særligt ”blueprint” – vores egen unikke essens. Den ayurvediske tankegang skelner ikke imellem krop, psyke og spiritualitet, men behandler alle 3 aspekter i en større helhed.
Panchakarma behandlingerne er defor en kraftfuld måde, at opnå en større balance i - og imellem disse 3 lag af os selv.

Optakt til rejsen:

Gruppen mødes første gang lørdag d. 16. januar 2021 kl 10-15 i Hyllested på Djursland. Dagens formål er at få mulighed for at møde hinanden inden afrejse samt at få en indføring i ayurveda ved forfatter og madvejleder Lise Faurschou Hastrup. Lise holder et spændende foredrag om ayurveda. Alle deltagere udfylder en typetest og forsøger at indkredse deres egen blanding af de 3 typer; Vata, Pitta og Kapha. Deltagerene får udleveret Lises bog ”Ayurveda for begyndere”, som er en god forberedelse til rejsen.

Vi vil endvidere give praktiske informationer om rejsen og der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Vi spiser undervejs en ayurvedisk frokost sammen.

Joytich

Tæt op ad ayurvedaen ligger den vediske astrologi kaldet joytich. Via joytich kan du bla. få viden om dit livsformål, og vejen frem mod målet.
Når du får lagt dit vediske horoskop tager Nicolay udgangspunkt i, hvor du står lige nu i forhold til din livssituation og hvilke mål du har for fremtiden. Du får en tolkning af dine personlige karakteregenskaber, og hvad du kan gøre for at få mest mulig medvind fremover. Derudover kan du naturligvis spørge om de ting, der optager dig lige nu, som fx boligsituation, job, sporskifte, kærligheden m.v.. Et vigtigt aspekt er også aktuelle fysiske og psykologiske helbredsaspekter i forhold til den forestående panchakarma-rejse.

Selve rejsen

Panchakarma

Alle deltagere får omkring 1,5 times behandling dagligt. Hver deltager har en særlig tilknyttet behandler. Alle behandlinger planlægges individuelt af Dr. Rohit, som 2 gange om ugen vil undersøge alle deltagere, læse puls på hver enkelt og løbende tilrette og revidere behandlingerne.
Selve udrensningen foregår over 12 dage, hvor de 7 dage er særligt intensive. Under Panchakarma- kuren lever man vegansk og mere indandvendt. Det er ikke gavnligt at tage på mange oplevelsesture. Vi vil derfor kun tilbyde nogle få valgfri udvalgte ture undervejs.

Den psykologiske proces under rejsen

  • Inden afrejse får alle astrologisk konsultation (joytich) ved Nicolay M. Zederlinn med henblik på at indkredse udviklings fokuspunkt for rejsen.
  • Bestemmelse af din egen ayurvediske type v/ Lise på introdagen før rejsen samt opsamlende ayurvedisk livsstilskonsultation efter rejsen
  • 3 individuelle sandplay sessioner ved Kirstine Lysgaard.
    • Den første session foregår inden afrejsen i begyndelsen af 2021 i Århus eller på Djursland. Denne session bruges til at finde et mål med rejsen. Det kan eks. handle om fysiske eller psykologiske problemstillinger, at komme til kræfter efter sygdom/ en hård livsperiode, at hele hjertesorg, bearbejde tab og traumer eller at genfinde livsglæden
    • Den anden session forgår i Goa. Sessionens sigte er at arbejde videre med det mål, du satte dig inden afrejse, samt hvad der måtte dukke op under turen.
    • Den tredje session foregår i månederne efter vi er kommet hjem fra Goa. Målet med denne session er at runde af og samle op på de processer der har været i gang under turen.

Sandplay

Er en meget effektiv, sjov, kreativ og transformerende behandlingsform. I sandkasser skabes med udvalgte figurer billeder af indre tilstande, fysiske symptomer, konflikter m.v. Dette har vist sig at have stor effekt – man løfter det svære ud af sig selv og kan se på set med nye øjne. Megen nyere forskning bekræfter at kreativitet er fantastisk til at forløse traumer og andre ar på sjælen, vi mennesker bærer rundt på.

Forudsætninger:

Det kræver ingen specielle kvalifikationer, dog skal man være selvhjulpen både fysisk og psykisk. Man skal være indstillet på at læse bogen ”Ayurveda for begyndere” inden afrejse, samt forpligte sig til at føre en enkel logbog under rejsen med natlige drømme, oplevelser under behandlingerne, nye erkendelser m.v.

Personer:

Dr. Rohit Borkar

Behandlingerne vil foregå på Dr. Rohits klinik i det nordlige Goa. Dr. Rohit er fagligt kompetent og dygtig, samtidig forstår han den vesterlandske psyke, så han er i stand til at forklare, hvorfor han tilpasser behandlingerne, som han gør. På klinikken har han ansat et team af dygtige behandlere, som dagligt vil tage sig kærligt af os. Se: http://www.ayurvedagoa.org/.

Lise Faurschou Hastrup

Lise er leder af TUSKÆR, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter i Fjaltring. Lise har 25 års erfaring som selvstændig madvejleder, foredragsholder og økologisk omlægningskonsulent. Lises bog ”Ayurveda for Begyndere” udkom 2017. Hun holder foredrag om ayurveda og giver individuelle mad- og måltidsvejledninger ud fra de ayurvediske principper. 
Læs mere om Lise her: www.lisef.dk

Nicolay Marcus Zederlinn

Nicolay er forfatter og foredragsholder. Han har arbejdet med ayurveda og Joytich – den vediske astrologi i snart 30 år og har studeret livsvisdom hos nogle af Indiens største vise kvinder og mænd. Læs mere om Nicolay her: www.flowfood.dk

Kirstine Lysgaard

Psykolog med baggrund indenfor krop og sundhed (zoneterapeut, ergoterapeut m.v.). Har beskæftiget sig med auyrveda og joytich en længere årrække. I det faglige virke som psykolog inddrager hun menneskets kreative og selvhelende kræfter gennem meditation, drømme og sandplay.

Det praktiske:

Datoer:

Opholdet foregår i uge 6 og 7. Der er ankomst til klinikken senest lørdag 6. februar kl 16.00 og afrejse lørdag 20. feburar.
Der er mulighed for at forlænge opholdet med flere dage mod betaling. Jeg vil ikke være til stede længere end 20/2. Hvis du lider af en kronisk sygdomv il det være en fordel at få behandling op til 3-4 uger.
Behandlingerne og første lægekonsultation begynder den dag du ankommer.

Rejseleder:

Autoriseret psykolog Kirstine Lysgaard

Afrejse:

Du bestiller og betaler selv din flybillet – Air India har en god aftenflyvning fra København til Delhi. Det kan være en god ide at benytte et rejsebureau med speciale i Indien – her er Grace Tours en rigtig god mulighed, de kan også være behjælpelige med ansøgning af visa.

Pris: 16.000kr i dobbeltværelse, ved enkeltværelse er der tillæg på 900kr.

Prisen inkluderer

  • Intromøde lørdag 16/01 2021 i Hyllested på Djursland v/ Lise og Kirstine
  • 1 times Joytich konsultation v/ Nicolay M. Zederlinn
  • 3 psykolog sessioner med sandplay - før, under og efter rejsen v/ Kirstine
  • Transport til og fra lufthavnen i Goa (der er kun 1 lufthavn)
  • daglig yoga og åndedrætsøvelser ved professionel indisk yogalærer
  • daglige behandlinger, urtemedicin samt lægekonsultationer
  • alle måltider/drikke på Natural Paradise samt ophold i dobbeltværelse eller enkelt værelse
  • opfølgende ayurvedisk kost- og livsstilsvejledning ved Lise efter hjemkomsten

Prisen inkluderer ikke:

Flyrejsen til Goa retur, forsikringer samt turist e-visa. Flybilletten koster omkring 6.000 - 8.000kr alt efter selskab og antal stop undervejs. E-visa knap 400kr. Det er almindeligt at give lidt drikkepengene til stedet, behandlere, taxa m.v. - dette er heller ikke inkluderet.

OBS VISA ER PÅKRÆVET TIL INDIEN

Husk at søge visa til Indien i god tid inden afrejsen, det gøres lettest ved at søge om e-visa på internettet. Koster normalt ca. 350-400 kr.

Tilmelding

e-mail, kirstine@lysgaard.nu eller tlf. 28912756

Ved tilmelding betales depositum på 8.000kr for at reservere pladsen, de resterende 8.000kr betales senest 4. januar 2021. Husk at anføre dit navn på overførslen.

Hvis du ønsker Lises bog tilsendt efter tilmelding, så er det en mulighed.

Pengene overføres til konto i Merkur bank
Reg. nr. 8401 Konto nr. 0001873605

Dr. Rohit Borkar - Lise Faurschou Hastrup Kirstine Lysgaard Nicolay Marcus Zederlinn
Nyhedsarkiv

Autoriseret psykolog Kirsten Lysgaard
Tel. 28912756
Klinik Syddjurs: Gl. Stationsvej 24, Hyllested, 8400 Ebeltoft

Programmeret og hosted af nordicweb